Børn mellem 6-9 måneder har fart på. Nogle har allerede lært den svære kravlekunst, mens andre skal til at begynde med at udforske omgivelserne. Det er på maven, barnet øver de første krybe bevægelser for herefter at begynde at kravle.
Der er meget store forskelle i børns bevægelser. Nogle børn vil hurtigt få lært kravlekunsten – måske endda i starten af perioden fra 6-9 måneder, hvorimod andre vil komme rundt på anden måde. Rækkefølgen og hastigheden er ikke afgørende. Det afgørende er, at barnet har energi og lyst til at gøre nye opdagelser.
At hjælpe barnet til at kravle er at gøre det spændende at bevæge sig rundt på gulvet. Nu vil kravlegården blive for lille. Dit barn har brug for plads til at kunne bevæge sig enten ved at trille omkring eller ved at krybe.
Legetøj udenfor rækkevidde
Mange børn stimuleres til at krybe, når de får øje på noget, der er spændende Det kan være en bold, der ruller, når fingrespidserne rører den. Eller måske et andet spændende stykke legetøj, som ligger lidt for langt væk til at kunne nås, men som barnet bare må have fat i. Barnet vil nu strække sig og er måske heldig at kunne få fat i det. En god måde at hjælpe barnet til at komme rundt på er, at ligge legetøjet så barnet bliver nødt til at strække sig efter det.
Nogle børn vil være tilfredse med lige netop det legetøj, der er indenfor rækkevidde. De kan opmuntres til bevægelse ved at lokke med ens stemme og et spændende stykke legetøj.
Når yndlingslegetøjet er udset, starter de første krybebevægelser. Og hvor er det frustrerende, ikke at kunne nå det. Mange børn oplever endda at kæmpe sig ihærdigt hen mod legetøjet for derimod at bevæge sig i modsat retning af dette. Det er bare så frustrerende, men som voksne ved vi, at øvelse gør mester.
På trægulv kan det i starten være vanskeligt for små uøvede ben at komme krybende eller kravlende. Benene vil simpelthen glide på det glatte gulv. Derfor kan et skridsikkert underlag være en hjælp. Når barnet først har lært kravlekunsten, er det ikke noget problem at kravle rundt på et trægulv – det går fantastisk hurtigt.
Udvikling gennem sanserne
Perioden mellem 6-9 måneder er tiden, hvor hjemmet skal ses efter i børnehøjde. Alt hvad der ligger på gulvet, vil dit barn smage på. Barnet sanser verden omkring sig ved at smage og føle på de ting, det får i hænderne. Først kigger det på legetøjet, så skal munden smage og føle, hvorefter barnet ser på det igen.
De bevægelser barnet gør, giver det kropslige erfaringer. Når dit barn bevæger sig, ser, hører, føler og smager, erfarer det, hvordan verden er skruet sammen. Barnet er konstant på udsigt efter nye oplevelser.
Den største frihed man kan give sit barn, er muligheden for at kunne bevæge sig rundt i lokalet. Så kan barnet selv vælge, hvad der lige nu er mest interessant at udforske. Ofte vender barnet igen og igen tilbage til den samme ting f.eks. din ynglings stueplante eller videoen, selv om du kærligt og bestemt siger nej og viser, eller fortæller, hvad dit barn så kan udforske. Barnets korttidshukommelse er stadig under udvikling og da nysgerrigheden og trangen til at undersøge er så stor, vil barnet gentagne gange vende tilbage. Når nysgerrigheden er tilfredsstillet bliver både videoen og planten uinteressant og erstattet af nye ting i rummet, der venter på at blive undersøgt og udforsket.
Det er også nu bunden skal i ned i tremmesengen og barnevognsselen skal findes frem. Dit barn kan nu som en anden Skipper Skræk trække sig op i sine arme til siddende og måske stående stilling. Og så er der altså langt ned, hvis man får overbalance.
Give og tage
Det er bare så sjovt at smide ting på gulvet, synes barnet at tænke. Mor og far samler gerne op igen og igen fra gulvet, og barnet vil endnu engang smide tingen på gulvet. Så kan man lege “værsgod – tak’, så barnet får den sproglige dimension med. Denne leg er et udtryk for, at nu har barnet lært at slippe en genstand. Barnet har længe kunnet gribe omkring en genstand, og det er nu, det skal lære at give slip. Dit barn lærer ved gentagelserne. Derfor er det en leg, der for barnet kan blive ved meget længe.
En anden leg, der vil hjælpe barnet til at øve i at slippe en genstand, er at bygge med klodser. Og klodser kan også bruges til mange andre sjove ting
– ja, man tror næsten, børnene kender sangen ‘Hammer hammer fedt’, sådan som de kan slå klodser, legetøj eller andet i bordet. Faktisk er det en rigtig god leg for barnet. Ved at bruge sin krop aktivt vil det nemlig få en fornemmelse af, hvor stor muskelstyrke det har.
Hjælp dit barn til at sidde selv
Når dit barn ligger på maven og har stabil hovedkontrol, samtidig med at det kommer helt op på hænderne, kan det trille om på siden. Nogle børn vil i slutningen af perioden kunne arbejde sig fra liggende stilling op til siddende stilling. Når barnet har lært denne teknik, betyder det også, at hvis det mister balancen i siddende stilling, vil det tage fra med hænderne på gulvet. Det får herigennem en masse nye kropslige erfaringer, som vi som forældre ikke må snyde det for ved at placere det i siddende stilling. Derfor er det vigtigt, at barnet ofte placeres i liggende stilling frem for i siddende stilling. Det er netop alle de kropslige erfaringer, barnet lærer af. Når dit barn ruller fra ryggen om på siden og ligger som en flot havfrue og derfra kommer helt op at sidde, så er siddestillingen veludviklet.
Barnets naturlige udvikling – 6-9 måneder
Balancen og muskelkraften: Tager rigtig form i denne periode. Begyndelsen til at komme rundt i verden starter her. Der er store forskelle på de enkelte børns færdigheder. Børnene udvikler individuelle krybeteknikker, og senere vil de kunne kravle rundt. Barnet lærer at sidde sikkert selv og triller nu også fra ryg til mave. Ved at trille om på siden, fra enten mave eller ryg, kan barnet komme op og sidde.
Følesansen: Udvikles mere og mere ved at barnet undersøger forskellige ting med både hænderne og munden. Det har nu opdaget sine egne tæer og kommer dem gerne i munden.
Sidst i perioden er give-tage / værsgo-tak alle tiders leg. Nu vil barnet have kontrol over at slippe en genstand.
Sproget: Bliver mere og mere varieret. Sidst i perioden vil pludren være i stavelser som f.eks. da-da, ma- ma. Barnet giver nu tydeligere udtryk for, hvad det vil og ikke vil, og om det er glad eller utilfreds. Barnet reagerer på kendte stemmer, og kan skelne mellem de kendte og ukendte.
