Mange børn lider af allergi og astma. I denne artikel kan du læse om sygdommene, og hvordan de viser sig i hverdagen.
Alle børn kan få allergi og risikoen afhænger af, om andre i familien også har allergi. Hvis begge forældre har, eller har haft en allergisk sygdom, har barnet en risiko på 40-50% for at udvikle en eller anden form for allergi. Hvis derimod enten mor, far eller større søskende har eller har haft en flerårig behandlingskrævende allergisk sygdom, har barnet en risiko på 20-30% for selv at udvikle en form for allergi. Risikoen er mindst for børn, hvis forældre eller større søskende ikke har nogle former for allergi. I de tilfælde er risikoen 5-10% risiko. Hvis barnet har symptomer på overfølsomhed, og man har mistanke til allergi, er det vigtigt, at barnet bliver undersøgt af en læge og får stillet en diagnose.
Allergi betyder, at man er overfølsom over for noget, og at der er en eller flere ting, man ikke kan tåle. Man kan kalde allergi for en overfølsomhedssygdom. Der er flere årsager til allergi. Som nævnt spiller arvelighed en væsentlig rolle, men også miljøfaktorer som eksempelvis tobaksrøg, luftforurening og husstøvmider, har stor betydning. Allergi kan vise sig som eksempelvis astma eller børneeksem.
Vejrtræningen piber
Når et barn har astma vil vejrtrækningen lyde hvæsende og pibende, i nogle tilfælde som en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket. Barnet har sværere ved at trække vejret, og om natten kan det have hoste. Hyppige forkølelser og lungebetændelser kan også forekomme.
Det kan være svært at høre forskel på den raslende vejrtrækning som en almindelig forkølelse giver. Er det et mere alvorligt anfald, barnet har, vil det have tydeligt besvær med at trække vejret. I den situation bruger barnet hele overkroppen. I de tilfælde skal barnet altid undersøges af en læge.
En forkølelse er den mest almindelige grund til, at barnet har symptomer på astma. Ved forkølelsen bliver barnets luftrør irriteret, og det kan udløse astmaen. Efterår og vinter er højsæson for forkølelser, og derfor er det på de tider af året, at barnet har de fleste astmaanfald. Det kan også være stoffer, der irriterer luftvejene og udløser et astmaanfald. Det kan f.eks. være tobaksrøg, forurenet luft eller udstødning fra biler. Fysisk anstrengelse kan også udløse hoste og besvær med vejrtrækningen. I de tilfælde vil barnet ofte stoppe op eksempelvis i en anstrengende leg.
I meget lette tilfælde kan barnet få mikstur, som det drikker, men ellers er den mest effektive behandling, at barnet inhalerer medicinen direkte ned i lungerne. Derved kommer medicinen lige ned, hvor den skal virke. I perioder uden astma kan barnet måske helt undvære medicin. Når barnet har udbrud af astma, skal der nogle gange gives medicin flere gange om dagen.
En hverdag med astma
Et barn med astma kan sagtens have lange gode perioder, hvor det er helt rask. Det er måske især om foråret og i løbet af sommeren, hvor barnet ikke er så ofte forkølet. I andre perioder er barnet ofte forkølet og kan have mange symptomer. For barnet er det ubehageligt at have vejtrækningsbesvær. Nogle børn vænner sig helt til at lege mere stille lege, som de har luft til. Barnet elsker at lave puslespil, at lege med Lego, at sidde og tegne, og det befinder sig bedst med aktiviteter, der ikke er fysisk anstrengende. Det er ikke altid noget, man som forældre lægger mærke til. Man kan opleve, at når barnet på et tidspunkt bliver behandlet for sin astma, og dermed får mere luft ned i lungerne, igen får lyst til at lege mere fysiske lege, spille fodbold og lege fangeleg.
I perioderne med symptomer kan man opleve, at barnet er mere træt, end det plejer at være. Det kan også være mere irritabelt og være i dårligt humør. Barnet kan sove dårligt, fordi det hoster om natten. Får det ikke den søvn, det har brug for, bliver barnet træt og uoplagt. Barnet kan også have en dårlig appetit, hviket forstærker trætheden.
Mindre børn klager sjældent over åndenød, de affinder sig ofte med gener, som en voksen ikke ville tolerere. De har også svært ved at udtrykke, hvad det er, der generer. Derfor er det de voksne, der er omkring barnet i hverdagen, der må lære at tolke de små tegn på astma som barnet viser.
Børneeksem
Børneeksem kaldes også for astmaeksem, og det er den mest almindelige hudsygdom hos børn. Omkring 20% af den danske befolkning lider i barndommen af børneeksem. De fleste børn vokser fra sygdommen, og efter puberteten er det kun ca. 1% af befolkningen, der lider af børneeksem.
Halvdelen af de børn, der udvikler børneeksem, får sygdommen, inden de fylder 1 år. Ni ud af ti børn får sygdommen, inden de starter i skole. De fleste børn med børneeksem, har forældre eller søskende, der har eller har haft høfeber, astma eller børneeksem
Hos børn med børneeksem er balancen i huden lidt anderledes end hos børn uden børneeksem. Det betyder, at huden let reagerer på forskellige påvirkninger og begynder at klø. Den mangler desuden de naturlige fedtstoffer, der holder hudcellerne sammen. Det betyder, at huden nemt tørrer ud og føles ru. Hos helt små børn starter eksemet som regel på kinderne, hagen og i hårbunden, men der kan også komme eksem på arme og ben. Hvis der er eksem på arme og ben sidder det mest på forsiden af benene og på ydersiden af armene. Hos større børn sidder eksemet mest i albuebøjninger, i knæhaser samt på hænder, håndled og ankler. Der kan også komme eksem bag ørerne, så huden revner.
Klør let
Børn med børneeksem har nedsat kløetærskel. Det betyder, at huden let bliver irriteret og straks begynder at klø. Eksemet starter en generende kløecirkel, hvor barnet klør på eksemet, så bliver eksemet værre og klør endnu mere. Selv små børn kan kradse sig på den kløende hud. Større børn er naturligvis også generet og kradser sig ofte så meget, at der går hul på huden, så der kommer sår.
Børn med børneeksem er ofte meget aktive, urolige og foretagsomme, fordi den kløende hud irriterer dem hele tiden.
Der er ofte en sammenhæng mellem sværhedsgraden af eksemet, og hvordan det påvirker barnet og familiens hverdag. Et barn med kløende eksem vil ofte være træt og pjevset om dagen, fordi det ikke får sovet ordentligt om natten. Barnets uro om natten smitter af på hele familien, fordi de voksne heller ikke får sovet ordentligt. Overskud til andre søskende og partner bliver mindre, og der opstår måske lettere uenigheder i familien.
Barnet kan være uroligt og grædende. Når eksemet er i udbrud, føles huden varm og øm, og den svier. Man kan som forælder blive vred og irriteret på barnet, som er uroligt og kløer sig i det uendelige. Forældre kan også føle afmagt, når eksemet blusser op igen. Det kræver stor tålmodighed, for barnet stritter måske imod, når det skal smøres. Større børn bliver irritable og ukoncentrerede, når eksemet er i udbrud.
Børneeksemet veksler mellem perioder med eksem og perioder med ingen eller kun meget lidt eksem. Hos de fleste børn bliver eksemet værre om vinteren, fordi den tørre og kolde luft får huden til at fordampe mere fugt. Det gør huden mere tør og kløende. Man kan forebygge eksemudbrud ved at smøre med fugtighedscreme flere gange om dagen. Når eksemet blusser op, kan man smøre med forskellige former for cremer – det kan være creme/salve nogle gange med steroid (hormon) i. Det kan også være tjærebehandling eller behandling med sol/lys.
Referencer: “Astma hos småbørn” af Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Udgivet af Astra Danmark.
Astma:
Det kan være vanskeligt at finde rundt i de betegnelser, der bruges om astma. Hvis barnet er under 3 år og har kortvarige astmasymptomer, når det er forkølet og har virussygdomme, er diagnosen “astmatisk bronchitis”. Er barnet 3 år eller ældre, vil man kalde de samme symptomer astma.
Hvis et barn under 3 år har astmatisk bronchitis i længere og hyppigere perioder, og hvis barnet samtidig har allergi, vil diagnosen astma også blive brugt.
Dertil kommer, at det hos nogle små børn kan være svært at skelne nøjagtigt mellem astmatisk bronchitis og astma.
Få mere at vide:
Der er mange flere oplysninger og hjælp at hente om allergi, astma og eksem hos Astma-Allergi forbundet, www.astma-allergi.dk.
