For nogle kvinder bliver drømmen om at amme, sat på en gevaldig prøve, når de oplever, at det gør ondt at amme. Hvordan kan det være, at det kan være smertefuldt at amme? Hvilke smerter kan den ammende opleve? Og hvad kan man gøre?
Der er mange mødre der oplever smerter når de ammer. I en amerikansk undersøgelse fra 2006 viste det sig at ud af 800 nybagte mødre, havde 50% smerter i brystvorterne 5 uger efter fødslen og 52% rapporterede ømme og revnede vorter 2 måneder efter fødslen.(1)
Vi ved i dag at ubehagelig og smertefuld amning opleves hos ammende i hele verden. Ammeforskere ser på dette komplekse problem med stor alvor, da smertefuld amning kan resultere i at kvinder stopper med at amme, tidligere end de måske selv har ønsket det.
Søg hjælp
Der er rigtig mange faktorer, der kan influere på om amning er en behagelig eller smertefuld oplevelse. Årsagen kan, enkelt sagt, ligge enten hos både moderen eller hos barnet. Desværre finder man ikke altid forklaringen. Ønsker man at amme, er det altid et forsøg værd at prøve at finde årsagen til det ubehag og de smerter, man oplever. Alene det, at få en forklaring på det, man oplever i forbindelse med amningen, kan være lindrende i sig selv. Ofte vil små justeringer ændre ammeoplevelsen til noget positivt.(2) Søg hjælp og vejledning hos barselspersonalet eller hos din sundhedsplejerske.
Hvad gør man hvis det gør ondt
Ofte betragtes de første ugers ømhed og lettere sårede brystvorter som normalt. Det nyfødte barn skal die mange gange i døgnet, og kan måske ind mellem have svært ved at suge sig fast hele tiden. Alt dette slider på moderens brystvorter. Her vil jeg opfordre til at bruge barselspersonalet eller sundhedsplejersken til at få vurderet, hvordan barnet sutter. Få en snak om hvordan det opleves for dig.
Gør det ondt når du ammer, så stil dig selv spørgsmålene: Hvornår under amningen gør det ondt, hvor længe gør det ondt, hvordan er smerten for dig, hvor sidder smerterne, og hvornår gør det ikke ondt at amme. Hvordan ser dine brystvorter ud, hvordan ser brystvorten ud, når barnet slipper vorten, og fornemmer du at mælken kommer ud af brystet til barnet. Husk det er kun dig, der kan føle hvordan det er, når barnet dier hos dig. Nogle gange skal der et større detektivarbejde til for at finde årsagen til det ubehag, du har. Har du meget følsomme brystvorter, er brystet meget spændt, brystvorten hævet, er du bekymret for om barnet får nok mælk, har fødslen været svær, er det at amme anderledes, end du havde forestillet dig?
Få faglig hjælp til at vurdere hvordan dit barn dier. Lad dem se hvordan du lægger barnet til brystet og se hvordan barnet svøber og sutter. Og om muligt se en amning fra start til slut. Mange spædbørn skal guides lidt, til at svøbe korrekt.
Har du feks. fået svamp eller anden infektion på brystvorten, kan dette alene give røde irriterede brystvorter, smerter, kløe, svie og ubehag både når barnet dier og imellem amningerne. Kontakt din læge, hvis du tænker du har en infektion.
Når barnets sutteteknik giver ubehag
Nogle spædbørn er født med evnen til at sutte meget kraftigt, så kraftigt, at den ammende får vabler eller sår på vorterne, når barnet dier. Det kan være ekstremt belastende for den ammende, og være grunden til at amningen er ubehagelig. Her vil en midlertidig hjælp måske være at benytte en suttebrik i en periode.
Et andet eksempel er hvis barnet ikke sutter sig så godt fast på moderens brystvorte, altså ikke holder vakuum ret længe ad gangen. Barnet sutter og slipper konstant. Det kan resultere i at den ammende får ømme, slidte og sårende vorter. Dette kan måske skyldes, at barnet har det, man kalder et stramt tungebånd. At tungen ikke løfter sig langt nok op i ganen eller ikke kommer ud over underlæbekanten. Hvis det er tilfældet, kan det blive nødvendigt med et besøg hos en ØreNæseHals-læge, som vurderer om tungebåndet skal klippes lidt.
Et tredje og meget klassisk tilfælde er, hvis barnet ikke er lagt ”rigtigt” til brystet og derved kommer til at svøbe og sutte uhensigtsmæssigt på moderens brystvorte. Det kan resultere i sår på vorterne og smerter forbundet med at barnet sutter. Sår og revner kan blive betændte og resultere i brystbetændelse, en yderst smertefuld tilstand. En uddybende vejledning i at lægge barnet til brystet, kan i mange tilfælde afhjælpe problemerne.
Er amningen for smertefuld, kan en ide være at udmalke fra brystet, og give barnet det udmalkede mælk. Ofte vil nogle dages pause med amning fra det ene eller fra begge bryster, kunne give dig modet til at lægge barnet til igen.
Fortvivl ikke – selv små justeringer kan gøre en stor forskel
Ønsket om at amme kan blive en stor belastning for en mor, når smerter og ubehag bliver forbundet med barnets behov for mad. At være træt og ked af det kan forværre amme oplevelsen. (3) Prøv dig frem med forskellige ammestillinger, lægge barnet ”hud mod hud” og lade dit barn komme til brystet i sit eget tempo. Sørg for at barnet lægges til brystet hyppigt, så brystet ikke bliver for spændt. Sænk ambitionerne i forhold til hjemlige gøremål, så I får ro til at finde jeres egen ammerutine.
Det samspil der skal til for at amningen kan blive en succes, skal læres af både mor og barn. Hvordan du griber udfordringen med din ammning an, afhænger af netop din og dit barns situation. Få råd og vejledning hos din sundhedsplejerske el ler ammevejleder. Målet er at amningen bliver en god oplevelse for både mor og barn.
Kilder:
- Kathleen Kendall_Tackett, Ph.D., IBCLC. A New paradigm or Depression in New Mothers, March 2007.
- Sundhedsstyrelsen, Amning- en Håndbog for sundhedspersonale 2009.
- Jan Riodan and Karen Wambach, Breastfeeding and Human Lactation, Fourth Edition 2010
