Overgangen til skemad skal tidligst ske fra barnets fjerde måned.
Gode spisevaner grundlægges fra starten. Det er nu, man som forældre kan bestemme, hvad ens barn skal spise. Det er også nu, man kan tage sine egne madvaner op til revision. Et barn fortsætter sjældent med at spise grønsager, hvis resten af familien undgår grøntsagerne.
Det er forældrenes ansvar, hvad barnet får at spise. Det er også forældrene, som bestemmer, hvad barnet skal spise. Men det er op til barnet at bestemme, om det vil spise det, der kommer på bordet.
Overgangen fra mælk til mad
Barnets mad deles det første leveår op i tre perioder – mælkeperioden, overgangsperioden og mad, som resten af familien spiser.
Det er overgangsperioden, som denne artikel kigger på.
Det første halve år er mælkeperioden. I denne periode består barnets mad udelukkende af enten brystmælk eller modermælkserstatning, som fuldt ud dækker børnenes behov for energi, protein og mineraler. Enkelte børn viser behov for mere mad fra 4-5 måneders alderen. Måske vågner de hyppigere om natten gennem længere tid, eller man kan føle, at de ikke bliver mætte af at få mælk, selv om man tilbyder dem mælk hyppigere.
Fast mad en ny fornemmelse
Overgangsperioden tager over og fortsætter, indtil barnet er cirka ni måneder gammelt. Nu skal de prøve at spise med ske og drikke af en kop. I praksis betyder det, at man erstatter noget af mælken med skemad. Så øger man gradvis mængden af maden og forsøger at variere den. Til slut kan børnene nøjes med spise det samme som den øvrige familie.
I begyndelsen vil skemaden kun have karakter af smagsprøver. Det er først senere, at mængden vil være så stor, at maden udgør et egentligt måltid.
Børnene skal også vænne sig til at gå fra flydende kost til mere grov mad med en fastere konsistens. Den fastere konsistens er også med til at stimulere tyggebevægelserne.
Den første mad bør være lind og skal først moses med en gaffel og dernæst sies gennem en sigte eller blendes. Grøntsagsmos gøres lind med grøntsagsvandet eller med lidt modermælkserstatning. Fra de er seks måneder gamle måneder kan man også bruge sødmælk. Maden skal efterhånden være mindre findelt, så børnene vænner sig til at spise mad med klumper i. Det er også i denne periode, at barnet tilbydes en kop.
Så skal maden være alsidigt
Når børnene er ni måneder gamle, kan de spise familiens mad, hvis det vel at mærke er en varieret kost, der indeholder et bredt udsnit af madvarer, som passer til jeres barn. Varieret mad indeholder:
- Gryn, brød, kartofler, ris og pasta (kulhydrater).
- Grøntsager og frugt.
- Kød, fisk, mælk, ost, æg og bælgfrugter (protein).
- Fedtstoffer.
Prøv at få alle fire grupper med i barnets måltider.
Mange vil stadig gerne amme sine børn af og til. Det kan man fortsat gøre. Der er også enkelte børn, som får modermælkserstatning på flaske, indtil de er cirka et år gamle. Den mælk, som børnene tidligere fik fra brystet eller sutteflasken, kan de få som sødmælk i en kop.
Omkring otte-ni måneders alderen udvikler børnene tyggebevægelser, og man kan nu begynde at give små stykker mad, som er skåret i små stykker. Mad, som man kan tygge på, udvikler mundens evne til at bevæge sig. Og mundens bevægelighed har stor betydning, når børn skal lære at tale. De kan spise små rugbrødsmadder og fx få lov til at bide af et stykke æble eller et stykke agurk. Maden skal helst ligge lidt adskilt på tallerkenen, så barnet kan se, at her er en gulerod, og her er et stykke kød. Nogle børn vil på dette tidspunkt vil gerne spise med fingrene. Lad dem prøve det og indret jer efter, at det godt kan svine lidt. Børnene synes, at det er skønt at få lov til at spise selv.
Parat til skemad
Al begyndelse og alt nyt kan være svært. Børn er parate til skemad, når de virker mere sultne og fx begynder at vågne mere om natten. De kan også vise interesse for det, vi andre spiser ved at læne sig frem og eventuelt åbne munden for at få mad.
Ammes jeres barn godt, og bliver de ved med at tage på i vægt, kan I fint vente med skemad til de er cirka seks måneder gamle.
Nogle børn vil prøve at spise med ske, når de allerede er fire måneder gamle. For mange andre børn vil det være bedre at fortsætte med mælk i et par måneder endnu. Man må se på børnene og lytte til dem for at finde ud af, hvordan de trives. De skal også kunne sidde op med støtte i ryggen, kunne tage maden af skeen, føre maden bagud i munden, så den kan synkes. De skal kunne lukke munden (for på den måde at sige “nej tak”). Det er ikke nok, at man synes, at det kunne være sjovt at jeres børn kan spise almindelig mad. Alle skal være parate til projektet.
Mad skal være en god oplevelse
Det første måltid skal være en positiv og god oplevelse, så børnene forbinder det at spise med ske som noget rart. Man kan fortælle barnet, hvad det får at spise, og samtidig vise børnene maden. Så bliver de ikke forskrækkede over, at der pludselig kommer en ske farende gennem luften med et eller andet, som skal ind i munden.
Indtil nu har børnene fået mad ved at ligge i favnen. Nogle børn foretrækker at få skemad på samme måde. Andre vil hellere sidde i en skråstol og spise. Man må prøve sig frem og se, hvad der passer bedst. En høj stol vil børnene endnu ikke kunne bruge. De skal kunne sidde selv, inden de får lov til at sidde i en høj stol. På den måde belaster man deres rygge mindst muligt.
Det rigtige tidspunkt
Som tidligere nævnt er paratheden en vigtig forudsætning for, at barnet vil prøve at spise med ske. Børnene har været vant til, at maden kom i en lind strøm ned gennem halsen, fyldte godt op i maven og mættede hurtigt. En lille skefuld mad mætter ikke, så hvis børnene er sultne, risikerer man, at de bliver irriterede over, at man prøver at erstatte et suttemåltid med et skemåltid. Det kan derfor være en ide at give barnet bryst eller flaske og så vente en times tid med at forsøge. Er børnene trætte vil de heller ikke have lyst til at prøve nyt.
De første gange spiser de måske kun to-tre teskefulde, og det er fint nok. Man skal ikke forvente, at de spiser en halv portion de første gange. Det kommer efterhånden.
Man skal ikke presse barnet til at spise. Tidspunktet for måltidet kan være dårligt valgt. Man må bare prøve igen på et tidspunkt, hvor alle er veloplagte.
En smagsoplevelse ad gangen
Det første måltid med almindelig mad skal bestå af enten grød eller grøntsagsmos (se skemaet næste side). Man skal så nøjes med denne ene ting i nogle dage. På den måde kan børnene vænne sig til både en anden smag og en anden konsistens, inden de prøver noget nyt. Det giver så også forældrene en mulighed for at se, om børnene reagerer allergisk på noget i maden. Afføringen ændrer sig også og får en mere fast karakter, og børn skal helst have afføring hver dag.
Hvis børnene siger nej tak til at spise fx kartoffelmos, er der ingen grund til at fortvivle. Nogle børn skal have længere tid til at vænne sig til den anderledes smag og konsistens, men man skal lade være med at presse børnene. Hvis børn ikke vil have maden, holder de munden lukket eller drejer hovedet væk – nej tak. Efter en pause på 14 dage kan man prøve igen. Børn er forskellige, og nogle børn har brug for at prøve mange gange, før de nyder den nye mad.
Som forældre kan man godt føle sig afvist af børnene, når de ikke vil spise ens mad. Afvisningen af maden har ikke noget med forældrene at gøre. De elsker deres forældre, og afvisning skal derfor ikke tages personligt. Der kan være mange grunde til, at børn ikke vil spise den tilbudte mad. Man bør også lade være med at tilbyde børnene alt muligt andet. De spiser helt sikkert på et andet tidspunkt.
Måltider og mellemmåltider
Efterhånden som børnene vænner sig til smagsprøverne, tilbyder man dem flere skefulde. Portionerne bliver med tiden så store, at de udgør et helt måltid, og snart vil en portion erstatte et måltid fra bryst eller flaske.
I løbet af en måneds tid vil skemaden udgøre to-tre måltider om dagen. Derudover skal børnene fortsat have bryst eller modermælkserstatning. Hvor ofte det vil være, vil afhænge af det enkelte barn.
Grød og mos vil i de næste måneder (omkring ni måneders alderen) øges til fire-fem måltider, så børnene til sidst får tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider. På den måde er maden fordelt over hele dagen, og børnene vil få deres behov dækket for mineraler, vitaminer og energi. Et hovedmåltid vil typisk bestå af grød eller mos afhængig af tidspunktet på dagen.
Mellemmåltiderne skal være med til at sikre, at dagens måltider bliver sammensat af mange forskellige ting. Et godt mellemmåltid kan bestå af en halv grovbolle eller en riskage med fx ost og et stykke frugt, en lille skål surmælksprodukt med revet rugbrødsdrys samt et stykke frugt eller grønt. Et stykke frugt til mellemmåltid er mættende, men det forslår ikke længe. Børnene bliver hurtigt sultne igen.
Afhængig af den enkelte families dagligdag kan børnenes måltider tilpasses, så de er med ved den øvrige families måltider. Børn er sociale væsener ligesom os andre, og de vil gerne være med, når far og mor spiser.
Hjemmelavet eller færdigkøbt
Mange vil gerne lave mosen eller grøden selv, og det er helt fint. Man bør finde de bedste råvarer – nogle forældre vælger økologiske produkter, som er fri for sprøjtemidler. Årstidens grøntsager og frugt er de mest vitaminrige.
Hjemmelavet mad bør tilsættes en teskefuld fedtstof. Det kan være en smørklat eller en smule olie, gerne en koldpresset økologisk olie, som er den mindst forarbejdede. Fedtstoffet tilfører maden ekstra kalorier, dette gælder kun børn under et år.
Man skal undgå at tilsætte salt. Man kan godt bruge grøntsager, som er kogt sammen med forældrenes mad. Grøntsagsvandet skal blot ikke indeholde for meget salt.
Der findes mange færdiglavede produkter på markedet til spædbørn og småbørn. De kan både være økologiske og ikke økologiske.
De industrielt fremstillede produkter er næsten alle tilsat mælkepulver og behøver kun at blive tilsat vand. Der findes dog enkelte produkter uden mælk, så varedeklarationen bør læses grundigt. Desuden henvender nogle produkter sig til særlige aldersgrupper, og de kan derfor være mindre velegnet til andre aldersgrupper.
De færdigfremstillede grødprodukter indeholder tilstrækkelig med energi fra kulhydrater, og de skal til forskel fra den hjemmelavede grød eller mos ikke tilsættes ekstra fedtstof.
Vand og mælk er bedst
De helt små børn bør kun tilbydes postevand eller modermælkserstatning til måltiderne. Når de er seks måneder, kan man så småt begynde at give sødmælk i en kop. Børn skal have 1/2 liter mælkeprodukt om dagen. Mælken kan komme fra modermælk, modermælkserstatning, grød, den tilsatte mælk i grøntsagsmosen samt sødmælk fra en kop.
Saft og juice kan gives i meget små mængder, da den ellers tager pladsen op for den egentlige mad. Desuden indeholder både saft og juice sukker, og børnene kan hurtigt få for meget sukker.
Slik, saft, sodavand og is indeholder meget sukker og ingen næringsstoffer – det er tomme kalorier. Maden skal heller ikke indeholde for meget sukker. Det er ikke synd for børnene at lade være med at komme sukker på eller i maden. Vil barnet ikke spise maden, kan der være forskellige årsager til det. Men trives børnene, og er de ellers sunde og raske, er der ingen grund til at fortvivle. Børnene spiser helt sikkert, når de er sultne. Appetitten kan variere, og det er helt normalt. Så man skal droppe Mariekiksene og de andre søde kiks eller surmælksprodukter med frugt. Det er ikke mad, men slik.
Gluten og kød fra seks måneder
Gluten skal man først give børnene, fra de er omkring seks måneder gamle for at undgå at fremkalde overfølsomhed overfor gluten. Gluten findes i danske kornsorter dvs. rug, byg, hvede og havre.
Brød indeholder gluten. Man bør derfor tilbyde børnene brød, skorper eller kiks lavet af fuldkornsmel, da fuldkornprodukter indeholder flest næringsstoffer. Næringsstofferne sidder i skaldelene og i kimen. Når kornet males til mel, frasigtes og fjernes en del af skaldelene og kimen. Hvidt brød er derfor ikke så næringsrigt som fuldkornsbrød.
I næste udgave af kan du læse om overgangen til mad som resten af familien spiser.
Sundhedsstyrelsens anbefalede vitamintilskud |
||
| Hvad? | Hvor meget? | Hvornår? |
| D-vitamin | 10 mikrogram om dagen | Efter 2 uger og frem til barnet fylder et år. |
| Jern | 8,8 milligram om dagen eller 400 milliliter modermælkserstatning | Fra 6-12 måneder. |
| Vitamin- og jerndråber kan gives med ske. Hvis barnet har fået tænder, skal man være opmærksom på, at jerndråberne kan misfarve tænderne. Jerndråberne kan fortyndes med lidt vand eller mælk. | ||
Madtyper og forslag til mad |
||
| Alder | Madtype | Forslag til mad |
| 0-6 måneder |
|
|
| Tidligst ved 4 mdr. gerne først ved 5-6 måneder |
|
|
| Fra 6 måneder |
|
|
| Fra 8 måneder |
|
|
| En oversigt over madtyper og forslag til mad, som man tidligst bør tilbyde børn fra fire måneders alderen. Uanset hvor gammel barnet er, når det begynder med skemad, skal det begynde med mad fra “tidligst ved 4 mdr.” | ||
