Når barnet skal have mælk af flaske

Anette Bilde Sørensen, sundhedsplejerske i ålborg 20. februar 2007 - Nr. 1 - 2007

Denne artikel sætter fokus på nogle af de spørgsmål af følelsesmæssig og praktisk karakter, der opstår, når man har et barn, der flaskeernæres.

Flaskegivning – nydelses- og afslapningstid!

Et barn, der får flaske, kan opleve nærhed lige så godt som et barn, der ammes. Moderskabet sidder nemlig ikke i brysterne eller flasken, men dannes i relationen til dit barn. Hvis du er en kærlig, empatisk og nærværende forælder, der giver dit barn nærhed, opmærksomhed, hud- og øjenkontakt, er grobunden for den gode relation til dit barn skabt.

Barnets primitive reflekser og sanseapparat er, fra første færd, indstillet på at skulle til moderens bryst. Når barnet skal have mælk af flaske, er det derfor vigtigt at efterligne amningen så meget som muligt:

  • Sid eller lig med dit barn i favnen, tæt på kroppen, når det skal have mad. Sid eller lig, som du ville gøre, hvis du skulle amme dit barn. Sæt dig godt tilrette, så du og dit barn sidder eller ligger behageligt. Forvent, at måltidet varer omkring ½ time.
  • Skab hygge og tryghed omkring måltidet – lad aldrig barnet ligge alene med flasken.
  • Tjek temperaturen. Den skal være ca. 35° C.
  • Hold flasken, så sutten er fyldt med mælk. Derved undgås, at barnet sluger for meget luft. Stryg flaskesutten på dit barns kind. Det vil udløse sutterefleksen, og barnet vil åbne munden og tage imod.
  • Dit barn har brug for en pause i måltidet. Lad det bøvse, når det selv slipper flasken eller har spist ca. halvdelen af mælken.
  • Tilpas bevægelse, snak og øjenkontakt. Når dit barn spiser, har det svært ved at koncentrere sig om andet. Under måltidet får barnet masser af sansemæssig stimulation, bl.a. fra mælken, sutten, din lugt og berøringen. Det vil derfor ofte virke distraherende på dit barn, hvis du giver barnet yderligere indtryk ved at tale. Kig opmærksomt på barnet og afvent, at barnet selv tager initiativ.
  • Læg barnet skiftevis på den ene og den anden side, når du giver flaske, dermed undgås skæv hovedform.
  • Vær kritisk over for, hvem der giver barnet mad. Barnet har fra starten brug for at knytte kontakt til de primære omsorgspersoner, nemlig forældrene.

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning er fremstillet af komælk, der er ændret, således det ligner modermælk mest muligt. Det er et al-ternativ til modermælk fra fødslen og anvendes, hvis moderen ikke har nok mælk eller ikke ønsker at amme. Modermælkserstatning er sammensat med modermælken som reference, og sammensætningen er tilpasset sunde spædbørns behov for næringsstoffer inkl. salte, mineraler og vitaminer. Det indeholder ikke antistoffer som modermælken, men kan alene eller sammen med modermælken tilfredsstille barnets næringsmæssige behov indtil 6 måneders alderen. Det kan anvendes som den væsentligste del af barnets samlede mælkeprodukter frem til 9 måneders alderen, hvor barnet spiser varieret kost.

Tilberedning af modermælkserstatning

Ved fremstilling af modermælkserstatning på pulver bør vandet i de første 4 måneder koges inden tilberedning. Fremgangsmåde for blanding af pulver og vand er som følger:

  • Vask hænder, før du går i gang, og rengør bord og omgivelser, før du tilbereder flaskerne
  • Tap vand fra den kolde hane – lad vandet løbe lidt først
  • Kog vandet i el-kedel eller i en gryde
  • Vandet afkøles til spisetemperatur, svarende til ca. 35° C
  • Bland pulver og vand og omryst. Pas på, vandet ikke er for varmt, når pulveret blandes i
  • Ved senere brug, afkøl da straks og sæt erstatningen i køleskab ved 5 grader eller derunder

De første to måneder anbefales det at blande en flaske ad gangen. I denne periode kan du til nattens flasker have afkølet kogt vand klar på flasker i køleskabet. Er barnet for tidligt født eller har sygdomme i immunsystemet, bør flaskerne tilberedes fra gang til gang. En varm flaske kan holde sig en max en time. Efter barnets 2. levemåned kan fla-skerne til det fuldbårne barn tilberedes til et døgn ad gangen. Færdigblandet mælk kan holde sig et døgn i køleskab.

Skal du på tur og ikke umiddelbart har adgang til at koge vand, kan du anvende termokanden. Kog vandet hjemmefra og hæld på kanden. Når du skal bruge vandet, hældes det på flasken, hvorefter det afkøles, og pulveret blandes i. Bland aldrig modermælkserstatning og vand hjemmefra. Alternativt kan du købe flydende færdigblandet modermælkserstatning.

Modermælkserstatning og mikrobølgeovn

Når dit barn skal have mad, kan den færdiglavede modermælkserstatning eller vand, du har opbevaret i køleskabet, opvarmes i mikrobølgeovn. Opvarmning af mælk i mikrobølgeovn har ofte givet anledning til modstridende synspunkter. Det er imidlertid fastslået, at mikrobølgerne i sig selv ikke bevirker nogen forringelse af modermælkserstatningens næringsindhold eller utilsigtet omdannelse af stoffer, der kan skade dit barn.

Du kan derfor fint bruge mikrobølgeovn til opvarmning af vand eller mælk. Du bør undersøge, om flasken er bereg-net til mikrobølgeovn. Den skal stå op og opvarmes uden låg eller påsat sut. Vær opmærksom på, at varmen vil fordele sig forskelligt, og at det derfor kan være svært at opnå en ensartet temperatur, når der opvarmes i mikrobølger. Opvarm kun til drikketemperatur – 35° C – da opvarmning til for høje temperaturer forringer vitaminindholdet i mælken.

Husk altid at vende flasken nogle gange og mærke efter på håndryggen, om mælken har den rette temperatur.

Når modermælkserstatningen har været varmet, skal den bruges straks og må ikke genopvarmes. Det, barnet ikke spiser, skal kasseres, da der hurtigt udvikles bakterier i modermælkserstatningen.

Tip ved køb samt rengøring af flasker og sutter

Flasker og sutter rengøres efter brug. Det er vigtigt at være omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder særligt i skruegang og på kanter.

Ved køb af flasker kan det være en god idé at vælge flasker, der:

  • er nemme at fylde og rengøre, fx stor flaskehals
  • kan holde tæt og er uden skarpe kanter
  • kan holde til en tur på gulvet, fx plast og silikone
  • har tydelig skalainddeling
  • giver mulighed for, at væsken kan flyde jævnt uden vakuum
  • har en flaskesut, der er inspireret af brystets form
  • forvent at anskaffe ca. 8-10 flasker og sutter

Ved køb af sutter anbefales silikonesutter, indtil barnet får tænder, idet silikone ikke afgiver kemikalier eller smag. Vælg en flaskesut, barnet svøber godt omkring. Sutter fås med forskellige hulstørrelser, afhængigt af alder og om barnet skal have erstatning eller vælling. Når barnet får tænder, bør det ikke længere anvende silikone, på grund af risiko for at bide silikonen i stykker. Nye flasker og sutter skal vaskes og koges før brug.

Ved rengøring anbefales:

  • Skyl flasker og sutter med koldt vand efter brug
  • Vask særligt skruegang og kanter
  • Tjek sutterne – skift gerne sutter efter et par uger
  • Vask flaskerne med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand
  • Gnid sutterne med groft salt, således at mælkerester fjernes
  • Skyl flasker og sutter grundigt og kog begge dele i 3 minutter
  • Hæld vandet fra og opbevar flasker og sutter tørt og tildækket
  • Flasker kan vaskes i opvaskemaskine
  • Portionernes størrelse

Barnets appetit varierer over døgnet og er forskellig fra barn til barn. Måltidsmønster skal derfor ikke være for skematisk med hensyn til antal flasker, tidsintervaller eller hvor meget, der skal være i flaskerne. Eksempelvis er der nogle børn, der har mest appetit om morgenen og mindre om aftenen. Tommelfingerreglen for mængden er, at barnet spiser ca. 1/6 af sin vægt i døgnet. Vejer barnet 4500 gram, spiser barnet i gennemsnit 750 ml. modermælkserstatning på et døgn. Spiser barnet 6 gange i døgnet, svarer det derfor til en mængde på ca. 125 ml. pr. gang. Det er almindeligt, at barnet den første tid spiser hyppigere, måske op til 8-10 gange i døgnet, hvorefter hyppigheden aftager til ca. 6 gange i døgnet ved to måneders alderen. Forklaringen på dette er, at fordøjelsessystemet hos den nyfødte er lille. Mavesækken kan de første leveuger kun rumme lidt over en halv deciliter. Derfor skal den daglige ration af mad fordeles på flere, mindre måltider. Allerede 1 måned gammel kan mavesækken indeholde 120 ml. Til sammenligning kan en voksen mavesæk indeholde 1300 ml.

Du kan vurdere, om dit barn trives, ud fra følgende signaler:

  • Virker barnet mæt og veltilpas?
  • Tisser barnet fint, dvs. mindst 6 våde bleer i døgnet?
  • Er afføringen løs og daglig?
  • Tager barnet fint på i vægt?

Nikker du ja til ovenstående, er mængden sikkert tilpas for barnet. Barnet er født med en fin fornemmelse for sult og tørst. For det raske barn må man derfor tage udgangspunkt i barnet, kigge og mærke efter dets signaler og lade det være bestemmende for, hvornår flasken skal varmes og tilbydes barnet. Pres aldrig dit barn til sidste dråbe, men tilbyd hellere et måltid senere på dagen. Ligesom alle vi andre spiser spædbørn ikke lige meget til hvert måltid. Kig på bar-nets sutten og spiselyst – det skal afgøre mængden og art af modermælkserstatning i flasken. Trives dit barn fint, er kunsten ikke at presse barnet til at spise mere, end dets appetit kræver. Øv dig i stedet på at tolke, hvordan barnet siger nej tak, og respekter det. Ved at se og acceptere barnets signaler og acceptere variation i flaskebarnets appetit vil megen gylpen og problemer med manglende mæthed eller appetitløshed forsvinde.

Kilder: Fødevarestyrelsen, www.foedevarestyrelsen.dk. Sundhedsstyrelsen, “Anbefalinger for spædbarnets ernæring”, 2. udg. 2005. Sundhedsstyrelsen, “Mad til spæd- og småbørn”, www.sst.dk. Sundhedsstyrelsen, “Sunde børn”. “Forum”, Nestlé Nutrition nr. 1/04. Forældre og fødsel, tema “flaskebørn”, oktober 2005.


Har du spørgsmål til artiklen ?

Ønsker du at debattere denne artikel, opfordrer vi dig til at oprette det som et emne i vores debatforum.
Start et debatindlæg her -> Det kan du gøre lige her.