Et spædbarn får skiftet ble mange gange i døgnet, og der bruges megen tid på det. Derfor er det vigtigt at netop tid til bleskift bliver andet og mere end bare en tør numse. Tiden ved puslebordet kan bruges til kontakt og oplevelser til glæde for både barn og forældre.
Som nybagt familie er der mange anskaffelser og mange nye beslutninger. Indkøb af alverdens udstyr: Hvilken barnevogn skal vi købe? Hvor skal vuggen stå? Hvor meget tøj har den lille ny brug for? Hvilke cremer og sæber skal vi købe? Og hvor er det bedst at pusle barnet? De fleste forældre har som regel styr på det meste, når de kommer hjem fra barselsafdelingen med den lille ny, og ofte bliver sundhedsplejersken også spurgt til råds. Lige netop puslepladsen er værd at ofre lidt overvejelser. Her skal nemlig tilbringes rigtig mange timer i barnets første leveår. Det må gerne være et praktisk, lyst og rart sted i boligen. Praktisk, hvis der er vand inden for rækkevidde, og barnets tøj er i nærheden, så der ikke skal rendes midt i skiftningen. Ups nej, der skal lige netop ikke rendes rundt midt i puslesituationen! Faldulykker fra pusleborde er en af de hyppigste ulykke hos spædbørn, så blandt andet derfor skal så meget som muligt være tæt på puslepladsen. Lyser en kraftig lampe lige ned i barnets ansigt, vil barnet holde øjnene lukket. Tilstræb derfor en god, indirekte belysning. Spædbørn er ikke så gode til at holde på varmen, så derfor skal der være behageligt varmt i lokalet.
Bortset fra alt det praktiske er puslesituationen dér, hvor der er mulighed for at etablere god kontakt mellem forældre og barn. De fleste børn bryder sig ikke om at blive klædt af de først uger efter fødslen. De føler utryghed og viser det ved gråd, uro og flaksen med armene. Roen og trygheden kan ofte genskabes ved at lægge en stofble over barnets krop, ved rolig snak til barnet og ved at holde barnets arme ind til barnets krop. Derved hjælper du barnet med at få samling på kroppen. Prøv at få øjenkontakt med barnet, eventuelt ved at løfte barnets hoved let med begge dine hænder om barnets baghoved. Snak roligt til barnet og iagttag, hvordan barnet falder til ro, kigger lidt på dig og kigger lidt væk. Hurtigt vil barnet blive trygt ved puslestedet og opleve det som et sted, hvor der sker noget rart. Du vil opleve, at barnet efter nogle uger ofte falder til ro netop på puslebordet, og især når bleen kommer af, og barnet rigtigt kan sprælle.
Mange forældre er usikre på, hvor meget og hvornår de skal begynde at stimulerer barnet. Stimuleringen begynder fra dag et i barnets liv, men de første uger består stimulering i kontakt med mor, far og eventuelle søskende. Der er ikke behov for rangler og uroer. Når bleen skal skiftes, barnet skal vaskes, bades, eventuelt smøres med creme og have tøj af og på, er der rig lejlighed til stimulation. Større søskende kan være med, og du vil se, at dit lille barn reagerer på de større søskendes stemmer og andre lyde i rummet. Du får et klart indtryk af, at dit barn genkender puslepladsen og falder til ro. Hvis dit barn har urolige perioder, kan netop det at lægge barnet på puslebordet og tage bleen af, bringe barnet i ro. Når barnet er ca. en måned gammel kan en uro eller farverige billeder over puslepladsen give nye oplevelser til barnet, men skal selvfølgelig ikke erstatte kontakten til mor og far. Et lille spejl på bagvæggen kan stimulerer barnet til at løfte sit ansigt, når han eller hun ligger på maven. Du kan også lægge barnet på maven med hovedet ud imod dig selv, gå ned i knæ og derved komme i øjenhøjde med dit barn. At give sit barn oplevelser ved at ligge på maven flere gange dagligt kan gøre, at dit barn bliver glad for netop den position, hvilket er godt, når den lille senere i livet skal begynde at mave sig rundt på gulvet og senere endnu skal i gang med at kravle. Mavestillingen styrker barnets rygmuskler, og sidst, men ikke mindst, aflaster det barnets baghoved. Spædbarnets kranieknogler er let bløde, og baghovedet kan blive fladt eller skævt, hvis barnet altid ligger på ryggen. De første måneder af barnets liv kan det ikke selv trække hovedet med op, hvis du forsøger at trække barnet op i siddende stilling. Men et barn på ca. 4 måneder begynder at kunne holde sit hoved selv og vil forsøge selv at trække sig op. Leg denne øvelse med barnet, når humøret er til det.
Nogle børn har ondt i maven på grund af meget luft og kan have glæde af lidt gymnastik på puslebordet for at hjælpe på luftafgangen. Når barnet ligger uden ble, kan du lave cykelbevægelser og mavemassage rundt om navlen i urets retning. Du kan også afsætte ekstra tid og give barnet en omgang massage. Der findes flere bøger, der viser, hvordan man udfører babymassage, men du kan også bare selv gå i gang. Lidt massageolie, god varme i lokalet, måske lidt rolig, afslappende musik, og du og dit barn kan få en dejlig stund sammen. Du skal være fast i dine bevægelser og du vil hurtigt kunne se på dit barn, hvis hun eller han ikke kan lide det.
De fleste børn nyder puslesituationen, også efterhånden som de bliver større. Ved 6 måneders alderen begynder de fleste børn at kunne vende sig, og så bliver bleskiftningen noget af en udfordring. Barnet har efterhånden ikke ro på sig til at ligge roligt ret længe af gangen. Hvis du har en lille, aktiv krudtugle, kan det ofte være mere trygt at lade bleskiftningen foregå på en puslepude på gulvet, så der ikke sker nogle faldulykker. Men fortsat gælder det, at det at få en tør ble er mere en blot en tør numse.
Litteraturforslag:
- Lille menneske, stor udvikling 0-3 år, Forlaget Skalmeje
- Babymassage – en håndbog, Vibeke Manniche, Borgen
- Sunde børn 0-3 år, Sundhedsstyrelsen
- Leg med dit barn, Lotte Paarup, Politikens Forlag
- www. altomboern.dk
- www.sundhedsguiden.dk
