Børn har fra fødslen en medfødt evne til at mærke og fortælle, når de er sultne og til at spise efter kroppens behov. Men evnen kan påvirkes af de signaler, forældrene sender om maden.
Det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser. Børn, unge og voksne har brug for en sund og varieret kost med mange grøntsager, kød, mælkeprodukter, groft brød og frugt. Får kroppen ikke den næring, den har brug for, svarer den igen med bl.a. træthed, dårligt humør og hovedpine. Et barns appetit varierer fra barn til barn. Børn er forskellige, og det skal de have lov til at være, så længe de trives, er godt tilpas og følger deres vægtkurve. De skal have lov til at se ud, som de gør og ikke føle sig “forkerte”.
For tyk eller tynd
Nogle børn er tynde, og nogle vil synes for tynde, for magre eller for slanke. Forældrene med “tynde” børn får mange kommentarer fra omgivelserne om, hvor magert deres barn er. De får ofte spørgsmålet: “Tror I nu, at jeres barn får nok at spise?” Rådene vælter ind. Det er ikke rart at høre på for forældrene, for de hører dem ofte som, at de ikke passer deres barn godt nok.
Der kan være mange grunde til, at et barn er slankt og ikke så buttet, som forældrene eller omgivelserne kunne ønske sig. Først og fremmest kan det være et ganske normalt og velfungerende barn, der spiser sundt og godt, og som ikke har lyst til usunde, fedende madvarer. Det kan også være, at barnet ligner forældrene, eller som de så ud, da de var små. Søskende kan også være forskellige i bygning og spisevaner, selvom forældrene giver dem de samme tilbud af mad.
Et spinkelt barn kan have en god appetit og spise en varieret og sund mad, mens andre kan spise mere begrænset, og ikke være den store spiser, og derfor ikke spise så store portioner.
I dag er der flere børn, der er for buttede, når de kommer over deres første leveår. Men børn skal ikke ligne små “Michelin mænd”. Det kan undgås ved at have sunde ting i huset, og at forældrene og børnene modstår fristelsen til at spise usundt. Børnene kan tilbydes noget, som de kan spise uden at fyldes med “tomme” kalorier.
Maden giver energi
Børns mad skal være rig på energi for at sikre en normal vækst. Det er godt, at give børnene fiberrig kost, men den kan blive for fiberrig. Alt med måde. For meget frugt og grønt fylder godt op i maven og indeholder få kalorier. Indholdet af vand og kostfibre gør, at energitætheden i maden bliver for lille. Det vil sige, at barnet ikke får kalorier nok. Samtidig kan maden være skrabet for fedt. Det er ofte, fordi forældre vil det bedste for deres børn, at de giver det fiberrig og fedtfattigt mad, men det er ikke alle børn, der trives med det. Børn er meget forskellige, med hensyn til deres forbrænding, aktivitetsniveau og den måde, de optager maden på.
For at få tilstrækkelig med energi i maden anbefales det at tilsætte en teskefuld fedtstof til hjemmelavet grød og mos, indtil barnet er 1 år. For nogle kan det være nødvendigt at tilføre fedtstof udover et år. Det anbefales, at barnet får sødmælk det første år. Derefter gives der mælkeprodukter, der passer til barnets behov for energi.
Tal evt. med din sundhedsplejerske eller læge om det, så jeres barn ikke pludselig får for mange kalorier. De fleste sundhedsplejersker besøger ikke familierne efter det første leveår, men forældre er altid velkomne til at ringe til sundhedsplejen og få en snak, eller møde op i “Sundhedsplejens Åbent Hus”, hvor et sådant findes.
Forældres forhold til mad
Forældre skal være opmærksomme på, hvordan deres eget forhold til mad er. Hvad er det, vi viser vores børn, når vi spiser og hvordan? Forældre der ikke spiser til måltiderne, men fylder sig med mad på andre tidspunkter, eller hele tiden beklager sig over vægten, hvad enten de er for tykke eller ej, sender nogle signaler til deres børn, som kan blive problematiske for dem. Børn har fra fødslen en medfødt evne til at mærke og fortælle, når de er sultne, og til at spise efter kroppens behov. Da børn er gode til at indordne sig, vil denne evne ændres, så deres spisemønster kommer til at ligne forældrenes. Derfor er det ikke uvæsentligt, hvad det er for nogle signaler, vi sender til vores børn om maden. Forældre kan gå så meget op i sundhed, at stemningen bliver usund.
Dagens menukort til en familie med børn over 1 år
| Måltid |
Forslag |
| Morgenmad |
- havregrød med en smørklat evt. kogt sammen med revet æble, rå hindbær, brombær
- øllebrød med mælk eller fløde, et par skiver æble
- et stykke rugbrød eller grovbrød med ost eller et tyndt lag marmelade, lidt frisk frugt eller grønt
|
| Formiddag |
- et lille stykke frugt, f.eks. 1/4 æble i både, appelsin/mandarin både, kiwi, et stykke banan eller grøntsagsstave samt stykke brød med smør, ost/ostehaps
|
| Frokost/ madpakke |
- rugbrød eller grovbolle med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden (frikadeller, fiskefrikadeller, kylling, kalkun, kød) æg, smørbart pålæg (leverpostej, smøreost, humus-kikærtepostej), makrel, tun, avocado, banan, kartoffel.
- rester af grøntsagsrester fra aftensmaden eller råkost. Det kan være ovnbagte rodfrugter/fritter, æggekage, grøntsager i æggestand (let kogte porrer, løg, gulerødder blandes med æg og grøntsagsvand og krydderier. Kommes i ildfast fad og i ovnen), grøntsagstærte.
- frokosten må gerne pyntes med grønt – karse, finthakket persille, grønkål, purløg eller andre krydderurter, det gør maden mere spændende og indbydende.
|
| Eftermiddagsmad |
- 1/2 stykke brød eller bolle med smør, frugt/grøntsagsstykker (se formiddag) eller
- en lille skål surmælksprodukt (f.eks. yoghurt naturel, tykmælk, A38) med revet rugbrød og frugtstykker (f.eks. æble, hindbær, brombær, solbær, pære)
|
| Aftensmad |
- kød, kylling, fars, kødsovs – gerne tilsat grøntsager
- grøntsager – kartofler – ovnbagte, kogte, mosede evt. sammen med kogte rodfrugter – selleri, pastinak eller persillerod, let kogte grønne bønner, ærter, gulerødder eller avocadoer, som mos eller skåret i små skiver, råkost af gulerod, æble, hvid-, rødkål, fintsnittet salat – der findes mange spændende salater udover icebergsalat eller alm. hovedsalat.
- evt. dessert – frisk frugt eller frugtgrød.
|
|
Madtips
- Lav en ugeplan og køb stort ind en gang om ugen. Så skal der bare købes frisk frugt og mælk i løbet af ugen.
- Lav en stor portion aftensmad, så der er til et par dage, til madpakken eller frokosten. Selvom kødretten er den samme, kan tilbehøret godt varieres, så det ikke opleves ens. Eks. ovnbagte eller råstegte rodfrugter (rodfrugterne skæres i “pommes frites”-tykke stave, stænkes med olivenolie og svitses eller bages i ovnen indtil de er sprøde, men ikke bløde) smager godt kolde evt. marinerede eller i salat. At tilberede grøntsager tager ikke lang tid. Her kan de frosne fint bruges.
- Råkost med f.eks. reven rødbede, æble, appelsiner, nødder eller reven gulerod. Hvidkål kan nemt holde sig og smager godt næste dag. Salat med ris eller pasta, bønnesalat lavet af forskellige bønner (sorte, hvide, kidney), peberfrugter, løg, porrer marineret i olie/eddike ser ikke alene farvestrålende ud, smager skønt og er mættende.
- Kødrester, kylling, kalkun kan også bruges i en salat.
- Tilbehøret kan være et stykke groft brød. Har man lyst til at bage selv er langtidshævning en mulighed, hvor dejen står og passer sig selv. Skal familien have pizza til aften kan dejen laves aftenen i forvejen, stilles køligt, efterhæve ved stuetemperatur og bages. Pizza er lækkert til frokost næste dag med lidt friske grøntsager – agurk/gulerodsstave til.
- Brød eller boller kan bages i weekenden. Lav en stor por-tion så der er til hele ugen, put den i fryseren og tag hver dag frisk brød op ad fryseren.
- Skrællede gulerødder kan holde sig nogle dage i koldt vand i køleskab.
- Havregrød kan koges med sødmælk eller halvt mælk og vand, øllebrøden kan serveres med en klat flødeskum, hvis der er brug for ekstra kalorier. Smørret kan skrabes, eller undlades på brødet, hvis der skal spares på kalorier.
- Hvor meget barnet skal spise til hver enkelt måltid er meget forskelligt fra barn til barn. Nogle børn vil have brug for et lille måltid lige inden aftensmaden. Her kan der serveres rå grøntsager skåret ud i stave, således at det bliver en del af aftensmaden.
- Ved alle måltider er det godt at tilbyde mad fra gruppen med protein – kød, fisk, æg, ost, mælk, gruppen med kulhydrat – brød, pasta, gryn, ris, gruppen med frugt og grønt, og lidt fedtstof. Lidt af det hele i stedet for meget af få ting.
- Til måltiderne kan drikkes mælk (- liter mælkeprodukt om dagen) eller vand. Vand tilbydes også at drikke mellem måltiderne.
- Sørg for at der er sunde ting i huset, som er lette at få fat i.
|
Flere artikler om samme emne
Har du spørgsmål til artiklen ?
Ønsker du at debattere denne artikel, opfordrer vi dig til at oprette det som et emne i vores debatforum.
Start et debatindlæg her -> Det kan du gøre lige her.